Kurser

Maleri/akryl, collage og tapet-collage

Dette kursus henvender sig til alle, både begyndere og øvede.

I akrylmalerierne spænder det fra det tynde til det tyktbelagte maleri, og der vil blive brugt mange forskellige teknikker, således at du får lavet et maleri med dit eget personlige udtryk.

Til alle der har lyst til at lave glade og sjove billeder er der gode muligheder med tapet-collagen.

På mine kurser arbejdes der med mange forskellige materialer, bl.a. sandspartel, akrylspartel, akrylmaling, samt malerester man evt. har stående, forskelligt papir, tapet, aviser, ugeblade, plakater, gamle breve m.m., så hvis du har et ønske om selv at skabe billeder til dit eget eller andres hjem, så er dette kursus noget for dig.

TOP

Moderne og rustikke ikoner

Dette kursus henvender sig til alle der har lyst til at lave moderne og rustikke ikoner. Her arbejdes der med forskellige metaller, blandt andet bruges der kobber, bly, rustent jern, gamle smykker, perler, armbåndsure der ikke virker mere og alt muligt andet som man selv mener kan bruges.

billede fra kursus billede fra kursus
billede fra kursus billede fra kursus

Hvis du er interesseret i at deltage på et af mine kurser, er du meget velkommen til at kontakte mig via linket på min hjemmeside, eller du kan også ringe til mig på tlf. 23 60 32 28 for at høre hvor og hvornår der er ledige pladser.

TOP


Adresse: | Send mig en e-mail